Dengang troede man at Verden sluttede der.

Her brændte pilgrimmen sit gamle tøj, vaskede sig i Havet, og fandt en Muslinge. skal, som han tog med sig hjem, som bevis på, at han havde fuldført pilgrimsvandrin- gen. Også mange af nutidens pilgrimme afslutter i Kap Finistere.

Muslingeskaller er også fundet i grave i Danmark. I perioden år 1400 - 1550 var rejseaktiviteten /pilgrimsvandringer intense både indenfor og udenfor Danmarks græn- ser.

Nutidens Pilgrim køber for det meste en Muslingeskal i en af de utallige butikker der sælger dem.

På Pilgrimskontoret i Santiago de Compo-stella kan man få et Pilgrimsbevis der hed- der "La Compostellana", hvis man kan do- kumentere mindst 100 Km. til fods, til hest, eller på cykel. Beviset har man på et dertil fremstillet Pilgrimspas, hvor i man får et stempel fra de forskellige Kirker man kom- mer forbi, eller Pilgrimskontorer og Refugier man har besøgt ell. overnattet i. På denne måde kan afstandende måles. Der stilles også spørgsmål om hvorfor man har van- dret på Caminoen.

Alder&køn :Pilgrimme: ca.59% mænd, og 41% kvinder. Børn bliver ikke registreret. Aldersfordelingen, ca:30-60 år 59% - under 30 år: ca. 19%, over 60 år:ca. 22% Transport : 87% til  fods, 11% på cykel og 1% til hest. Årsagen til vandringen: 54% opgiver religiøse/kulturelle årsager- 41 % religiøse grunde og 5% kulturelle grunde.

Den Protestantiske reformation - 16.og 17.århundrede, medførte et stort fald af Pilgrimme i hele Europa, men siden 1980` érne har Caminoen igen tiltrukket Pilgrimme fra hele verden. De seneste år vurderer man at der pr. år kommer ca. 300.000 Pilgrimme til Santiago de Compo-stella. 

Ca. 35% er spanske. Resten kommer fra hele verden. Ca. 75% benytter Den Franske Rute - ruten jeg også benyttede ved denne vandring.

Vandreudstyr : Vandrebukser, regntæt, vandrejakke, kasket, gode vandrestøvler (vigtigt), vandresokker, rygsæk, sovepose, /lagen, førstehjælp, toiletsager,teknik/op-

lader, håndklæde, sandaler, evt. regnslag, siddeplade, undertøj, ekstra tøj, guidebog/ 

dagbog, kamera(?), mobiltlf., og solbriller.

Rygsæks vægt/pakket : ca. 8,5 Kg ex. mad, vand og pengebælte + eventuelt vandre- stave. Rygsæk pakket og vandreklar : ca. 10 Kg. !! (max.) Økonomi : Helt afhængigt af personligt forbrug til mad&drikke og til flybilletter, overnatninger, o.l.

Pilgrimsrejsens mål er,

som sagt, Katedralen i den Galisiske by Santiago de Compostella,i nord-vest Spanien. Katedralen blev opført fra år 1075 til år 1112.

Santiago betyder " Sankt Jakob ". I kate-dralen er en af de 12 Apostle, St. Jakob, begravet. Af Bibelen fremgår der dog kun, at St. Jakob tilhørte inderkredsen omkring Jesus og at han var den første martyr blandt de 12 Apostle. Først langt senere blev Jakob kendt som Spaniens og Pilgrim- menes skytshelgen. Sammenkædningen mellem St.Jakob og Spanien er hverken be- vidnet i Det Nye testamente eller i de tid- lige kirkehistoriske kilder.

Men, ifølge en spansk legende fra det 7. århundrede, rejste Jakob til Spanien for at udbrede det kristne budskab. Ifølge legen- den forkyndte Jakob i en periode for spa- nierne, men efter at Jomfru Maria havde vist sig for ham i et syn, vendte han tilbage til Judæa - til Herodes Agrippa,

hvor han blev henrettet på grund af sin prædiken om Kristendommen.

En legende fortæller, at Jakob efter sin død,på mirakuløs vis, blev ført tilbage til Spanien. Jakob blev nu symbolet på at Spanien skulle befries fra Maurerne og mange mirakler fandt sted ved Kirken. Klostre voksede op, og en ny by dannede sig omkring graven. Stedet blev kaldt Stjernemarken, eller på latin "Campus Stel- ae" og blev til byen Santiago (Hellig Jakob). de Compostella. Her besøger, som sagt,  tusindvis af pilgrimme hvert år St. Jacobs formodede jordiske rester, som forefindes

i den store og smukke Katedral.

Katolikkerne/ Den Katolske Kirke siger i et skrift til alle Pilgrimme om Apostlen St. Jacob, og jeg citerer : at han var en af de tre mest nære venner af Jesus Kristus, Guds Søn, Frelseren. Det er højst sandsyn- ligt, at han var i familie med Jesus, fordi hans moder var en slægtning til Jomfru Maria, Jesus moder. Jacob var en meget li- denskabelig, åndelig og entusiastisk mand, som blev en meget modig udbringer af Je- sus Kristus ord. Således prædikede han for alle han mødte den vigtige nyhed for men- neskene: " Døden er slået, Jesus Kristus er genopstået¨

Med denne prædiken ankom han fra Jeru- salem til dette land, ved Verdens Ende. Han drog derefter tilbage til Det Hellige Land, og det var der han blev fanget og henrettet under Kong Angrippa 1` styre. 

For at give ham en ærefuld begravelse, bragte hans diciple hans rester tilbage til hvad vi i dag kender som byen Santiago de Compostella.

Hans Helgenskrin var en stærkere stem-me end alle hans prædikener gennem hans levetid. Hans liv var vidnesbyrd om ud- bringelsen af det kristne budskab, som til- lod håbet at gro.

Derfor betyder det at komme nær St. Jakob at komme nærmere Gud. Det er en generel karakteristik af enhver Pilgrim og af Vejen. Det er på den måde en Pilgrim kommer til at forstå sin pilgrimsrejse.

¨Vejen til Santiago er som selve livet. Det er som om HAN giver os støtte. Det er en fantastisk oplevelse. Den har in- gen ende, fordi når du ankommer, ind. ser du, at du bliver nødt til at fortsætte med at gå mod St. Jakob, mod andre, mod dit indre jeg, mod Gud. Dette vil kun blive tilendebragt, når livet, som vi elsker, dag for dag kommer til en ende Citat slut.

Formålet med pilgrimsvandringer er en gammel tradition som er blomstret op igen - i en sådan grad, at det giver grund til at overveje, hvad det er, der får mennesker til at bruge dage og uger og måneder af deres liv, på at vandre f.eks til Nidaros Domkirken i Norge, til Vadstena i Sverige, på pilgrims- ruter i Danmark, til Santiago de Compo- stella i Spanien, eller i mindre målestok udser sig Jakobskirken i Ballerup som mål, eller går nogle dage på Hærvejen i Jylland, der jo også er en gammel pilgrimsvej.

Pilgrimsvandringen har altid været et sindbillede på vores livsvandring. JEG op- levede på Caminoen, at tale med Pilgrimme der fulde af skuffelse måtte give opp.g.a. vabler, træthed, eller sygdom.

Jeg oplevede også skænderier blandt pil- grimme, som ikke kunne finde ud af at følges. Jeg oplevede måltider, der blev bordfællesskaber, hvor hver især gav sit bidrag. Det blev til nærvær og fællesskab med indbyrdes omsorg og hjælpsomhed. I en sådan situation føler man sig lykkelig og glad for livet .......

Pilgrimsvandringer stammer helt tilbage fra Middelalderen, med afladssystem, hvor syndere kunne opnå tilgivelse ved at van- dre på Caminoen, men, det var dengang.

Martin Luther var, endda meget, imod pilgrims-vandringerne rundt i Europa. Men jeg tror, at han vil nikke godkendende til den moderne pilgrim, der oplever pilgrimsvandringen som en øvelse i livet, og dermed i livsnær Kristendom.

               En fransk digter skrev:

               Tag ikke kun den

               lette vej. Tag stier

               som ingen nogensinde

               har gået før, for at

               efterlade spor istedet

               for støv. Du kan nå al-

               le de ting du drømmer

               om. "

Hvorfor kunne jeg, en mand på den-  gang 67 år, finde på at vandre på  Caminoen ??

En rejse på 820 Km., uden ledsager, ikke katolik og slet ikke sportsmand.

Hovedgrunden var en sorgfuld tilværelse efter min hustru Anni´s, død, og dermed en følelse af utilstrækkelighed, ensomhed og nok en hel del selvmedlidenhed.

Jeg hørte første gang om Caminoen gen- nem mine børn og lidt senere fra en ven.De havde alle været på en lille del af Camino- en. Jeg vurderede muligheden, på eventu- elle konsekvenser, talte med min læge, fik hendes og børnenes accept, og trænede så som en gal i ca et halvt år i skove og på stier omkring Hyldested og omegn. Anskaf-fede mig støvler, rygsæk og vandrebeklæd-ning og tog så afsted uden at kende en sjæl dernede, ingen rejseleder, ingen returbillet, kun mig selv og min rygsæk. Og så måtte det briste eller bære !

OG jeg fik, vel nok, den største ople-velse i mit liv !

Hvis jeg ser bort fra mine oplevelser i min familie, bl.a. giftemålet med Anni, vore børn, børnebørn, og hvad der ellers er hændt af nære og dejlige ting i mit liv, så oplevede jeg her noget ganske særligt og enestående.

Med til byturen hører at få noget at spi-se - en Pilgrimsmenu, som for det me- ste består af 3 retter og fri vin, og/eller  en " Grande Cerveza ". Taler så lidt med de andre pilgrimme, og går dejlig træt, men lykkelig i seng senest kl. 22, og so-ver, hvis der ikke er for mange " natte-lyde " i form af snorken, talen i søvne og " underlige aftendufte ", til kl. 05.30 

Dagen efter stoppede i byen Viana, hvor vi fejrede Sandra fra England´s fødselsdag med sang og musik. Her lær- te vi også sangeren Anthon fra Frankrig at kende.(start uge 03:)

Og så ellers der ud af i et meget smukt område,nu i et vindistrikt.

JEG VIL AFSLUTTE MIT FOREDRAG MED BØNNEN " LA FABA "  :

Det er en gammel Pilgrimsbøn som for-tæller alt om Caminoen, hvis mål,hvis mål det jo er,at ankomme til Kate- dralen i Santiago de Compostella.

Forfatteren er fra Spanien og hedder Fraydino. Bønnen er oversat til Engelsk, + til Dansk, af mig :

Selv om jeg har rejst af alle veje, krydset bjerge og dale fra øst til vest. Hvis jeg ikke har opdaget friheden til at være mig selv

- så er jeg ikke ankommet endnu.

Selv om jeg har delt alle mine ejendele med mennesker af andre sprog  og kul-turer, blevet venner med pilgrimme i tusind stier, eller delt Refugier med hel- gener og fyrster, men, hvis jeg ikke er i stand til at tilgive min nabo i morgen,

- så er jeg ikke ankommet endnu.

Selv om jeg har båret min rygsæk fra begyndelsen til slutningen, og ventet på hver pilgrim for at give opmuntring, eller givet min seng til en der ankom senere end jeg, givet min vandflaske i bytte for ingenting; hvis jeg ikke, når jeg vender tilbage til mit hjem og arbejde, ikke er i stand til at skabe broderskab, eller lyk- ke, fred og enhed,

- så er jeg ikke ankommet endnu.

Selv og jeg har haft mad og vand hver dag, og har nydt et tag og et bad hver aften, eller fået medlidenhed over mine sår og skader, hvis jeg ikke har opdaget al kærlighed og Gud,

- så er jeg ikke ankommet endnu.

Selv om jeg måske har set alle monu-menterne og set alle de fuldkomne sol- nedgange, selv om jeg har lært en hilsen på alle sprog, eller prøvet det rene vand fra alle fontæner, hvis jeg ikke har op- daget, hvem der er ophavsmanden til så megen skønhed og fred,

- så er jeg ikke ankommet endnu.

Hvis jeg fra i dag, ikke fortsætter med at gå på din vej, og søger og lever efter hvad jeg har lært - hvis jeg ikke fra i dag i enhver person, ven eller fjende, ser en kammerat som på Caminoen - hvis jeg ikke fra i dag kan genkende Gud, - Gud, Jesus af Nazareth som den eneste Gud i mit liv,

- så er jeg ikke ankommet endnu.

JEG VIL ØNSKE OS ALLE EN GOD VAN-DRING, OG TAK FOR JERES OPMÆRK-SOMHED, OG HELD OG LYKKE TIL OS AL-LE PÅ VORES LIVSVANDRING !

VENLIG HILSEN

HENNING DYBDAHL, PILGRIM.

Jeg fik et par "fridage" i byen og hygge-de mig sammen med Camino-vennerne og fik set noget af byen.                       " Verdens Ende", (den gamle overtro) ligger ved byen Finisterre. Vi tog dertil med Bus. Der var 90 Km. at vandre.  Men det kunne jeg ikke nå. Flyet mod Danmark ventede. Lidt ærgerligt, men jeg vandrede dertil i 2013.

Jeg vil nu tage jer med på min pilgrims rejse :

Jeg ankom til St. Jean Pied de Port i Fran- krig en sen og mørk aften. Men om mor- genen en flot og hyggelig by. Fandt Camino vejen og så derudaf, eller rettere sagt opad !! Det var hårdt, meget hårdt, men så kom det første Refugie i syne og her så jeg hvordan jeg skulle bo de næste 7uger "

Om aftenen, ved spisningen, er det en tradition at hver enkelt præsenterer sig, og fortæller hvorfor han/hun er der. Kvinder og mænd i alle aldre og fra det meste af Euro- pa, USA, Japan, New Zealand, Australien, m.fl,, fortalte lidt om netop deres formål med vandringen. En hyggelig start med kartoffelsuppe, kød og kartofler, og rigelig af vin og øl.

Næste morgen op og afsted - opad i en meget kraftig storm. Jeg oplevede hvor dejligt det er med det enkle liv. Hver dag op kl.05.30, dusch, tøj på, morgenmad (hvis der var noget, ellers find en butik). Støvler/udstyr på, og så alene eller med en ledsager eller flere. 10-25 Km. om dagen (jeg går 3-5 km. i timen) afhængig af ter-rænets sværhedsgrad.

Det helt specielle i uge 01 var Pamplona - der hvor Tyrene løber rundt i gaderne og mange unge mennesker kom- mer til skade. En flot by med store kirker og museer - en by med fest og farver.

Venskaber blandt pilgrimmene begynder at blive etableret. Der sker noget med mennesker når de går sammen, taler sammen, sveder sammen. Så er det ligegyldigt hvor de kommer fra og hvil- ken alder de har. De har et fælles mål. De skal til Santiago de Compostella

Efter Pamplona (uge 2) fortsætter vandringen. Fantastisk flot vejr. Vi mødte mange pilgrimme og vi spiste of-  te sammen og talte om oplevelserne og om turen/ruten i morgen.

Vi stoppede for det meste vandringen kl. 13-14 på grund af varmen, hvor vi anmeldte os på Refugiet (en slags van- drehjem), får anvist en seng og hviler lidt. Får det uundværlige bad, og ser lidt på byen/området. 

Her så vi bl.a. et Cis-tercienster Kloster og grave med kongerne fra det gamle kongerige Navarra. Meget flot og gennemrestau- reret.

Vi finder et dejligt Refugie og møder Gabriela fra Østrig, og hygger os geval- digt. Ankommer der- næst til byen Villa- mayor del Rio, ser på byen og går vide-re. 

Kroppen biver stærk og hjernen nærmest ustyrlig ! Hjernen har jo ikke nogen afbryderkontakt, så den bestem- mer selv hvad der skal tænkes på og hvad der skal tales om med en eventuel ledsager-eller med dig selv.

Jeg kan huske at jeg havde følgeskab af 2 unge piger fra New York, som nær- mest afhørte mig om Danmark, om Vi-kingerne m.v.

Men samtalen ændrede karakter, da en af pigerne fortalte at hun for 2 måneder siden havde mistet sin Far. Derfor var hun på Caminoen. Det føltes naturligt at tale med hende om hendes store sorg, og jeg tror det hjalp hende. Hun hedder Stephanie, og bor nu i Spanien. New York var efter Caminoen for meget for hende. (start på uge 04:)

Et resultat af vandringen bliver også at Hjertet kommer med. Det bliver til ven- skab med en du møder på din vej. En af pilgrimmene jeg fulgtes med et stykke tid, sagde til mig : " Henning - be open minded - vær åben for indtryk - og lad være med at dømme andre ". Samvit-tigheden er også med, " vær mod an-dre som mod dig selv !

En af de store oplevelser var mødet med 3 skønne Nonner og deres 2 Novicer i byen Carrion. Jeg mødte dem på deres Refugie efter en lang, hård og varm dag, og fik den sidste plads på Refugiet. Jeg fik her en vidunderlig oplevelse med snak med Nonnerne som sang for os, og som bad for os. det virkede stærkt på alle os pilgrimme. Både deres arbejde og væremåde var meget ægte.

Efter velkomsten lavede vi sammen ma- den klar og gik i Kirke kl. 20, ti Guds-tjeneste. Her blev der også talt direkte til os, på Engelsk, og hver enkelt blev vlsignet af Præsten med håndpålæggel- se og korstegnet.

En af Nonnerne spillede en smuk fløjte- solo under velsignelsen af alle os pil- grimme.

Herefter tilbage til Refugiet, hvor vi spiste sammen med Nonner og Novicer. Vi fik kartoffelsuppe og en lækker salat. Salaten lavede jeg sammen med en Hollænder.  

(Uge 05:)

Mesetaen. Vi forlader byen Carion og begiver os mod Mesetaen.

Vandringen og samværet med pilgrim- mene giver en ægte forståelse for andre og for deres problemer. F.eks. kan en Pilgrim sige :

" i dag vil jeg gerne vandre alene " Der er tid til fordybelse, enten alene, eller i en Kirke du møder på din vej. Der er Kirker i alle byer, store og små. Her kan du tænde et lys for en du har mistet, for en du har kær, og tale med de andre Pilgrimme, eller Præster, Munke og Non- ner. 

Vi går nu ind i et ørkenlignende om- råde kaldet Mesetaen. Det var varmt, og der var langt mellem vandposterne og Refugierne. Her oplevede jeg at få hjælp da jeg blev syg,rigtig syg. Først halsbetændelse og dernæst lungebe- tændelse. Jeg gik sammen med bl.a. Martin fra Sydafrika. Han er Læge, for-talte han, og sørgede for at jeg fik en kæmpe dosis Penicilin som gjorde mig rask på 2-3 dage (feberfri). Martin rin- gede til mig, og gav mig lov til at fort- sætte. De andre Pilgrimme sørgede for at jeg fik et eneværelse og forplejning, inden de fortsatte vandringen.  

Foncebaddon, en lille landsby, blev. bombet og ødelagt under 2. Verdens- krig. Byen er aldrig blevet genopbygget. Der bor stadigvæk mennesker i nogle af de ødelagte huse.

Igen opad. Afleverer stenen som jeg havde medbragt fra Danmark " kaster alle sorger bort ", og går videre i et fantastisk smukt område. Her blev nogle af naturscenerne til filmen " Sound of Music " optaget. Vi er helt oppe i 1400 meters højde. Men - igen nedad, gen- nem en lille by, hvor der forberedes et bryllup, og lidt senere forbi den største af Tempelridderborgene. Et imponeren- de bygningsværk.

(Uge 06)

Du får en dyb glæde over naturen - og en rørende følelse over for det u- tvungne fællesskab du har med dine med-pilgrimme. Alle er jo Pilgrimme - alle har deres grund til at vandre - mod det samme mål : at nå til Katedralen i Santiago de Compostella.

Jeg når til Galicien det pjaskregner og det er hårdt på de smalle bjergstier. Men, meget smukt. Jeg møder et æg- tepar fra Florida. Hyggeligt at tale med dem. De har en datter som er gift med en dansker, og de bor i Roskilde.

Ja, - verden ER lille.

Gik herefter, sammen med Gabriela, til byen Samos, for at se det meget flotte og store Benektinerkloster. Mødte her danske Kasper. Klostet drives stadig- væk, nu også som Refugie. Der bor 6o Munke og 20 Nonner.  

Mødte en vejsten :

142 Km. til Santia-go de Compostella

- mærkeligt for os !

                               (uge 7-8)

Jeg følte hele tiden at der var en som holdt hånden over mig. Hjalp mig da jeg var syg, men også hvis jeg f.eks. gik den forkerte vej, ligesom jeg oplevede det gode i mennesket. Da jeg var syg og sengeliggende fik jeg en SMS fra Sandra :

 " må vejen rejse med dig

    må du altid have vinden i ryggen

    må solen skinne varmt på dit

    ansigt        

    må regnen falde på dine marker,

    og indtil vi mødes igen,

    må Gud holde sin hånd over dig.

    Vær ikke bekymret, vær lykkelig !

Min Caminoven Sandra skrev til mig at hun også havde været syg og havde problemer med den ene hæl. Var kom- met bagud - 2 dages vandring bag mig. Vi aftalte at " jeg hentede hende" ved at blive en ekstra dag i byen Sarria og der- efter gå 20 Km. tilbage for at møde hende. Det blev hun glad for. 

På den videre færd mødte vi Tom fra Canada, som var skidt gående p.g.a.en fibersprængning - men han ville til Santiago, og humpe- de videre. Og jeg mødte ham på min sidste dag i byen. Det var godt gået af Tom. Lige pludselig et skilt  " 24 Km. til Santiago de Compo- stella"

Da blev vi tavse. Vi havde slet ikke lyst til at det skulle slutte nu ! Men - videre i et smukt område - nye pilgrimme-smukke mennesker, blomster og dyr.

Med flyet hjem. Min familie var, til min store overraskelse, mødt op i Kastrup Lufthavn og modtog mig med flag og det hele. Det var jeg glad for - og jeg tror nok, at de var lidt stolte af den gamle.

Efterskrift :

Katolsk inspireret !

Camino vandringerne er Katolsk inspireret, og har altid været det. Er det OK for os Protestanter at vandre på " Katolsk vis" ? Jeg kan ikke se den store forskel. Vi tror jo på den samme Gud. Piller vi al "pynt" af, som vi Prote-stanter synes der er lidt rigeligt af, ja, så er vi jo meget ens. Selv kirkerne i Danmark afholder mange Pilgrimsvandringer.  Hvorfor ? - fordi det er oppe i tiden, og tiltaler mange mennesker. Vi får måske dermed mere tid til fordybelse - til at tænke over tingene.

Den Indre Rejse !

Hvad får moderne mennesker til at foretage pilgrimsrejser til Santiago de Compostella ?

Og hvorfor er det også blevet populært for Protestantiske Kristne, og ikke troende ?.

Måske er det selve rejsen og ikke må- let, der er det vigtigste. Det moderne menneske er blevet søgende ( "hvorfra kommer jeg-hvor skal jeg hen"). Det søger den spirituelle eller åndelige di- mension i tilværelsen, som alternativ til en stresset hverdag, hvor der skal præ- steres og gøres karriere.

At rejse har altid været et udtryk for en

overgang til en ny indsigt og en ny forståelse. Det moderne menneske van- drer ikke Caminoen for at sone sine synder, eller blive helbredt for en syg- dom. Rejsen og den følelse af renselse der kan opleves undervejs, er ikke altid knyttet sammen med en kirkeinstiution - men mere til en selv !!  Og på van-dringen er der så uforglemmelige ople- velser af natur, mennesker og kulturens historie. 

"Begyndelsen på Livets Vandring"

Katolikkerne kalder Pilgrimsvandringen for 

"Begyndelsen på Livets Vandring -den indre rejse".  I Santiago Katedralens romanske facade, i firkanten kaldet "Platerias", kan man finde en" Chris- mon", i hvilket tegnet for Alfa og Ome- ga, som repræsenterer begyndelsen og slutningen, et spejlvendt: Omega og Alfa. Det er for at sige slutningen og begyndelsen. Dette er gjort for at prøve at udtrykke at slutningen af vejen til Santiago symboliserer en ny begyn- delse, et nyt liv, som du vil opleve fra denne dag og fremover.

Følgende citat er fra en tysk pilgrim da han ankom til Katedralen i Santiago : " Nu da jeg er ankommet til slut- ningen indser jeg, at disse seneste uger i mit liv, blot er et skridt på den lange vej i livet hen imod Gud. Det er her jeg virkelig kan sige til St. Jacob : "Vis mig Herren, og befal mig vejen". Når jeg kommer hjem, skal jeg fuldføre mit løfte om at opbygge Gud´s rige og hjælpe andre til at gøre det samme. Citat slut.

Tro er som en vandring - fra en vak- lende start - til afslutningen med at mødes med Katedralen i Santiago de Compostella.

Og så må vi anstrenge os og arbejde med os selv. Fjerne bindet fra øjnene, og få synet tilbage, så vi derved kan skue indad i os selv, lære os selv at kende, lære at være tolerante og en- delig, og ikke mindst, have øje for næstekærligheden, og håbe på at vores vandring også skrider fremad i vores daglige tilværelse !.

Fik jeg så noget ud af at vandre på Caminoen ?

Jeg har formuleret en slut status : Jeg har besluttet at forsøge at opnå og efterleve :

# At rejse-og se på verden og dens mangfoldigheder, gerne i form af vandreture.

# Vedligeholde en god fysisk kondition så længe som muligt.

# Være åben for relationer til andre mennesker

# Være glad og ej bekymret - være tolerant og ej dømmende. " Be open minded"-være fordomsfri.

# Lev dine drømme! "Don´t worry, be happy

Jeg har også fået en ny livsstil med meget motion og sund mad og er kommet i en god fysisk form-får nye oplevelser og har igen en glæde over at være til.

 Hvem kan klare en Camino-    vandring ?

Er det noget med ekstrem kondition ?

Noget med alder? Er det farligt? Kriminalitet?

NEJ !

Alle kan i princippet vandre en Camino. Kort eller lang. Det er jo DIN Camino. DU bestemmer selv hvor, hvornår og hvor lang. Prøv det : det være i Spanien, Sverige, Norge, Palæstina, Danmark, eller hvor du har lyst. Du har store chancer for at få en oplevelse for livet !

Men jeg ankom til Katedralen i Santiago sammen med østrigske Gabriela. Det var en stærk oplevel- se, bl.a. med den smukkeste solo-  sang jeg nogensinde har hørt -sunget af en Nonne. Der var hun-dredvis af Pigrimme der afsluttede deres pilgrimsrejse her.