80 ÅR !







NÅR MAN NÆRMER SIG 80-ÅRS ALDEREN, ER DET VEL TID TIL AT SE TILBAGE, HVIS MAN ALTSÅ ER I STAND TIL DET - MEN OGSÅ FORSØGE AT VURDERE, HVILKE MULIGHEDER FREMTIDEN EVENTUELT KAN BRINGE MIG !


Jeg tror at alle på min alder har disse tanker når man øver sig på at erkende, at man er gammel, selv om det er svært at acceptere. Men hvad så, ja det er jo op til den enkelte at bruge sine muligheder, være glad for livet, og for at man lever, for familie og venner, og så håbe på at undgå/være afhængig af sygdom, altså være rimelig frisk i mange år endnu.


Lænestolen frister, men aktiviteter som f.eks at vandre i naturen og deltage i nogle af landsbyens, kirkens, o.l. aktiviteter, hjælpe børn og børnebørn, er livsvigtige for mig, for det der med at arbejde, at have et job, er nok overstået. 

Mulighederne for at have et lønnet job som pensionist er få, og måske har man ikke den store lyst til at engagere sig. " Det er jo lysten der driver værket ", siger man, og det kan jeg godt mærke er rigtigt !


Men Henrik kom med med en idè, der gik på at vores lille landsby Torslunde, har brug for et "træffested", et sted hvor landsbyens beboere, unge og ældre, kan træffe hinanden og låne/bytte en bog, spille et spil, tale sammen etc.,eller drikke en kop kaffe.  På et møde med andre interesserede  blev vi enige om at åbne " TORSLUNDE BIBLIOTEK" i et lokale som Henrik/Maria ejer. Reoler, bøger, spil, facadeskilte etc. blev doneret og vi var parate til at åbne. Vi er nogle frivillige som skiftes til at have " vagten " i åbningstiderne. Alle er velkomne til at komme med deres brugte bøger o.l. Vi sætter alle pris på det uformelle uden registreringer, gebyrer, o.  

VI ÅBNEDE BIBLIOTEKET sidste efterår, men har lukket nu indtil det kommende forår, og vi vil så vurdere om ideen er brugbar og har landsbyens interesse. Hvis ikke, nå ja, så er vi den erfaring rigere. 










Vi har også Torslunde Cafeen, hvor vi ældre kan mødes et par timer hver 14.dag,drikke en kop kaffe og nyde et stk. hjemmebagt kage, + også høre lidt om nye og gamle tilbag her i landsbyen og omegn. 


Mine ønsker nu og fremover er at blive boende her i Torslunde. Her på Sjælland, i Torslunde og Næstved, bor min nærmeste familie, mine 2 sønner, Henrik og Morten med deres familier, så jeg Jyden, er nu Øbo. Landsbyen Torslunde er på størrelse med landsbyen Frederiks hvor jeg voksede op, og jeg føler mig godt tilpas her og er blevet godt modtaget. Her er marker og skov, frisk luft, fuglesang og hanegal, selv om der kun er 14 km. til Roskilde og 20 Km. til København.


Christine har nu adresse og lejlighed i Achim (v/Bremen), hendes gamle hjemby, hvor hun boede sammen med sin familie "før min tid". Her har hun sine gamle venner og en del af sin store familie. Christine vil gerne bo i en større by med de muligheder det giver. Endelig taler de jo hendes modersmål, og det betyder også en del for hen- de. Vi er besøger hinanden med jævne mellemrum.   






HOBBY OG/ELLER INTERESSER. F.eks. :

" EN GANG KRÆMMER, ALTID KRÆMMER" siger man, og så er der det der med alderen : stadigvæk nysgerrig ? hvad sker der rundt om i den store verden ?  

Min barndom, barndomshjem, familie, læreplads, ungdom, soldat, kæreste, forlovet, gift, hus, dekoratør, børn/ Henrik, Morten, reklame- mand. Anni bliver syg, hele familien rejser til Italien, og Anni dør af sin kræftsygdom efter 5 svære år med sygdom og angst. Anni begra- ves i Grenaa.  MEN, livet må og skal gå videre på den bedst mulige måde, og det gælder jo for os alle !