BEDSTEFAR FORTÆL NU ! Fortæl dine erindringer videre til os :  

Foto fra Solveigs fødselsdagsfest. 2022.                   Foto fra "Kai og Solveig på tur ". 2022.                      Fjernsynshygge hos Maria og Henrik. 2022.            Sommerferie 2022                                   

Spalte 1 :  START PÅ FORTÆLLINGEN : 

      KÆRE BØRNEBØRN !

       Dea, Vigga, Linnea, Solveig og Kai.


Tusind tak for bogen, " Bedstefar fortæl nu !" som I forærede mig i julegave for længe siden. Nu, her i 2025, hvor jeg er 80 år gammel, skal fortællingen gøres færdig. Jeg skriver " fortælling " fordi det ikke bliver en bog, men en fortælling som kan læses på min egen hjemmeside. Det er jo jeres spørgsmål til mig jeg besvarer, og I må gerne læse dem alene, eller sammen med jeres Mor og Far.

Kære børnebørn ! I skal også vide at jeg er rigtig glad for at I kalder mig Bedstefar, for sådan èn synes jeg alle børn skal have.

Hvad kan I så bruge fortællingen til ? Jeg tror at I på et eller andet tidspunkt i jeres liv får lyst til at læse lidt om jeres families historie, og dermed lidt om hvem I selv er, og hvorfra I er kommet. Får I selv børn engang, og det  håber jeg meget at I gør, så kan I læse for- tællingen for dem, og dermed give jeres viden videre om familiens fælles historie.


Bedstefars navn :  Henning Dybdahl 

Fødselsdag: 16. December, 1944

Bedstemors navn: Anni Møller Dybdahl

Fødselsdag : 1. April, 1947 (døde i 2009) 


Denne fortælling er skrevet til Dea, Vigga, Linnea, Solveig og Kai. 


Barndom og familie

Hvor og hvornår blev du født ? var det på hospitalet, eller derhjemme ? 

Jeg er født på Fruevej 17, 1. sal, Nykøbing Mors, den 16. December, 1944 hos min Mormor, som hed Christine (kaldet Marie) Marie Kudsk Jensen. Enke efter Peder Kudsk Jensen, smed på Morsø Jernstøberi, og boede alene i en lille lejlighed.

Hvor boede du I, da du var lille / barn ?

Vi boede 5 forskellige steder i Jylland : Nykøbing Mors, Asferg, Randers, Skive og Frederiks.

Hvordan vil du beskrive dig selv som barn ?

Lille, forkælet, hidsig og tyk, indtil jeg var 7-8 år. Derefter høj og slank og lyshåret. Min storebroder Jørgen og lillesøster Anne-Marie (Mitte) var mørk-hårede. Kirsten var lyshåret som mig. Jeg var lydig og meget genert, men flittig og arbejdsom. Var al- tid igang med et eller andet. Jeg elskede dyr,blom- ster og planter. 

Hvad hed din mor og far ? 

Min mor hed Edith Jensen Dybdahl (født Kudsk Jensen), og min far Marius Dybdahl (født Dybdahl Kristensen). Familien fik i 1946 et " Kongebrev", med tilladelse til at føre Dybdahl som familienavn.











                   








Hvad lavede de ?

Min mor blev uddannet på en husholdningskole på Sjælland og arbejdede derefter bl.a. på en Herre-gård som Husjomfru hos en Oberst m/familie. Hun vendte hjem til Jylland, og fik en stilling i Vildsund v/Thisted hos min far (jeres oldefar) som husbe- styreinde, som det hed dengang, og blev senere gift med ham. Da børnene kom, passede hun dem og hjemmet. Hun arbejde aldrig i firmaet eller køb- mandsbutikken. Min far som blev født på en bon- degård i Thy som hedder "Dybdahlsminde ", blev uddannet hos købmand Poulsen i Thisted,som solgte en gros, detail, foderstoffer og brændsel. Som nyuddannet blev han bestyrer af en køb- mandsbutik i Vildsund, og derefter selvstændig købmand i  Asferg v/Randers, derefter grossist i Randers og Skive (bl.a.Heidelberg Eddike) og der- efter købmand i Frederiks v/Viborg, hvor han også sluttede sit arbejdsliv.

Hvordan havde du det med din mor og far ?Hvem var du mest sammen med ? Hvem lave- de du lektier med ?

Min mor var sød og kærlig og meget betænksom og hjælpsom, og passede godt på os 4 børn. Vi var altid rene og pæne, både i udseendet og i tøjet. Hun havde meget at gøre, men vi kunne altid få hjælp hos hende, og hun læste også lektier med os, dog ikke regning & matematik - her var vores far "eksperten".

Min far var en travl, men også en kærlig "Brum- basse" som krævede lydighed/diciplin, særlig af os to drenge, hvorimod hans øjenstene, Mitte og Kir- sten, havde det mere frit. Gjorde vi ikke hvad far sagde, eller var frække/uartige, fik vi en på kas- sen.

Hvor mange søskende har du ? Hvad hedder de  ? Hvad nummer er du i flokken ?

Vi var fire børn, Jørgen, Henning, Anne-Marie (Mit-

te) og Kirsten. Jeg er den 2.ældste





 










           (KIrsten, Anne-Marie (Mitte), Henning og Jørgen).

Var du gode venner med dine søskende, da i var børn ? Drillede i hinanden ?

Vi var gode venner, det meste af tiden. Der var ca. kun 1 år mellem Jørgen og mig, så vi var meget sammen. Kirsten og Mitte var en del yngre, så dem drillede vi temmelig meget, og de turde ikke drille os. En gang lukkede vi dem ind i " gaskammeret " (der stod gasflasker,og der lugtede lidt af gas) og fortalte dem at flaskerne kunne sprænge hvis de rørte sig ! Det kostede os (naturligvis) et par lus- singer, og i seng omgående og ingen aftensmad ! Men vi legede også med vore søstre,og beskyttede dem, hvis andre børn var for frække og drillede  dem, eller de var uheldige og slog sig. 

Hvad hed dine bedsteforældre ?

Min mors forældre hed Marie (vi sagde mormor) og Peder Kudsk Jensen, og min fars forældre hed Ka- ren Marie (bedstemor) og Kristen Bak Dybdahl Kristensen (bedstefar).

Hvor tit så du dem ? - og hvad lavede du når I var sammen ?

Jeg husker min mormor som en pæn, gammel, tung og gråhåret dame, som altid var glad og hav- de let til et smil. Vi så ikke hinanden ret tit, da vi ikke havde en bil. Dengang, eft. krigen, var  trans- portmulighederne ret begrænsede. Min morfar, farmor og farfar levede ikke mere da jeg blev født.  

Hvad var det bedste ved din familie ? Hvad er dine bedste minder fra din barndom ? 

Det bedste var, når vi alle sammen kørte på en søndagstur. Jeg kan huske at vi lånte naboens bil og senere, kørte i vores egen. Men det var sjæl- dent at vi fik en fridag, for selv om søndagen ar- bejdede vi med butikken.Dog, fik vi en gang imel- lem besøg af onkler, tanter, fætre og kusiner, men det var sjældent vi besøgte hinanden. Nogle af mi- ne bedste minder er om mine dværghøns og duer jeg havde i et bur i gården + min kolonihave.

Da jeg var 12-14 år lejede jeg en kolonihave. Der bestemte kun jeg (fik også lov til det) og havde,   ud over blomster og grønsager, et stort bur med kaniner.Pasningen af have og kaniner var et stort arbejde for en dreng på min alder. Jeg arbejdede jo altid, så Haveforeningen gav mig, på en gene- ralforsamling med en masse mennesker (jeg var lidt flov over at blive rost), en flidspræmie, og der blev klappet af mig. Jeg var natuligvis stolt over præmien, (et lille krus med tekst) og det var mine forældre også. Kaninerne solgte jeg til en opkøber når ungerne var store nok. Fik en pris pr. levende kilo, som det hed.Pengene jeg tjente gik mest til at købe foder og til bure o.l., så der var ikke meget til mig selv.

Jeg var også glad for at fiske. For det meste sam- men med min broder og et par kammerater. Det foregik i en lille bæk i nærheden og et par gange om året, i Vesterhavet. Jeg var FDFér (Spejder) og vi var på sommerlejr i DK, og en gang i Tyskland. Og så gik jeg på danseskole om vinteren. Min faste makker hedder Annemarie og var lægens datter. Vi dansede godt sammen, og jeg var lidt varm på hende.  Jeg spillede også badminton. Hver søndag formiddag gik jeg til Gudstjeneste i Frederiks Kirke selv om mange syntes at det var lidt mærkeligt for en knægt på min alder. Jeg var vel 13-14 år.

Generelt havde jeg en god barndom, synes jeg. Mine forældre var opmærksomme, og ønskede kun det  bedste for vi fire børn. Som sagt var min mor sød og kærlig og min far var en bestemt mand, men også, for det meste, rar og hjælpsom. Han var KØBMAND med et stort K og var vellidt både hos leverandører og sine kunder. Begge mine for- ældre oplevede 2. verdenskrig, som i Danmark ik- ke var så slem som i mange andre lande, men der var pengemangel og også mangel på mange føde- varer. Det krævede sparsommelighed og det var også nødvendigt at arbejde meget hårdt for at tre- ne penge nok til familien o.l. Derfor betød køb- mandsforretningen alt for vores økonomi, og be- stemte også, til dels, over vores familieliv med  hensyn til fridage, ferier o.s.v.














,

(Brødre:Jørgen/Henning)  (Butikken med vores far/ Marius)


Min skoletid var jeg ikke særlig glad for. Men det gik alligevel nogenlunde godt, og jeg kom hjem med karakterer som var sådan mellemgode. Den dygtigste af vi fire børn, var storebror Jørgen. Han havde arvet fars evner m.h.t regning og matema- tik, men også sprog. Vi lærte dansk, svensk, en- gelsk og lidt tysk.

Min bedste ven gennem alle årene var Svend (Jør- gensen). Vi gik sammen i underskolen og realsko- len. Svend´s far ejede Frederiks Tømmerhandel, (kaldet Savværket). Jeg har stadigvæk forbindelse med Svend, selv om det ikke er så meget mere. De gamle kammerater kaldte vi MurerJens, Mejeri Inge, Mejeri/ Benthe, JørgenGartner og MieDoktor. Jeg blev kaldt HenningKøbmand.

Hverdagsliv

Hvordan så en helt almindelig dag ud ? Havde i vaskemaskine og opvaskemaskine ?

Vi stod alle tidligt op, spiste morgenmad sammen med vores forældre og gik i skole. Først i Frederiks Skole og senere i Viborg Private Realskole, kaldet " Føns´s skole, som stadigvæk eksisterer. Jeg be- søgte skolen i 2020. Vi kom til Viborg, i starten med tog og senere med bus. Købmandsbutikken havde en del leverandører i Viborg, så for at spare fragt, havde Jørgen og jeg altid varer med hjem, enten i toget eller i bussen. Og det var vi godt trætte af. Men, vores far sparede penge i fragt. Vi var hjemme ca. kl. 15, og kunne så lege lidt med kammeraterne i Frederiks. Lektielæsning foregik efter aftensmaden og det blev checket om vi havde læst lektierne.

Hvornår stod du op ? hvornår skulle du i seng ?

Altid op kl. 07.00 (senest), og afsted med tog ell. bus til skolen i Viborg, dog ikke lørd./Sønd. Da vi var små i seng kl. 20, og senere kl. 21.00. 

Hvem passede dig ? Gik du i børnehave ?

Dengang var der ingen børnehave, men vi havde "en ung pige i huset", Sonja, som hjalp vores mor med alt i huset, d.v.s.rengøring, lave mad og passe os unger. Indtil vi blev større, havde Sonja et værelse hos os.

Hvordan så dit værelse ud ? Havde du det for dig selv. ell. skulle du dele med dine søskende ? 

Jeg havde, på 1. sal, mit eget, ret store værelse, som vendte ud mod vores lille have, i nærheden af mine dværghøns. Jeg havde en masse blade, bø- ger, legetøj, ja alt muligt (rod). Jeg fik også en transsistor radio, og det var dengang en stor ting med mulighed  for egen musik. Jeg var meget glad for mit værelse, og der var adgang forbudt for mi- ne søskende. (det var kun når jeg var lidt sur på dem !).

Hvad var dit yndlingslegetøj ? Var der en ting du ønskede dig mere end noget andet ?

Yndlingslegetøj ? det kan jeg ikke huske, men som lidt større blev det BUE & PIL. Vi legede meget "Robin Hood", og senere Vikinger med sværd og skjold. Skoven legede vi meget i, men også ved søer /bække. Vi cyklede derhen. Jeg ønskede mig altid fiskestang & Hjul, fisketaske, kroge og snører m.v. Senere radio, LP-plader og noget til min cy- kel, + Märklin tog.

Hvem legede du tit med ? - og hvad legede I ? 

Jeg legede mest med min kammerat Svend, men også med min bror Jørgen og Jørgen-Gartner og Jens-Murer og alle de andre børn på min alder. Vi legede mest drengelege, og vore pigevenner ville gerne med, men de fik ikke altid lov. Vi legede krig, cowboys & Indianer, vikinger, soldater, men spillede også en del kort. Vi snittede og savede og- så meget i træ og nogle af os legede med tog.

Havde du et kæledyr ?

Vi havde mange vilde katte som levede i pakhuset. De fik mange killinger, men de var ikke tamme. Og så havde jeg 3 dværghøns som rugede bitte små kyllinger ud. Når der var æg, solgte jeg dem til vo- res mor. 

Jeg havde også, i en periode, kaniner og brevduer. Det var svært med duerne, de vilde katte åd en del af dem. 

Hvor meget fik du i lommepenge ? Hvad kun- ne man få for de penge ?

Vi børn fik hver uge et par kroner som skulle i Ban- kens sparebøsse, som ikke kunne åbnes af os. Men jeg tjente lidt penge ved at bringe varer ud til kun- derne. Vi kunne, sommetider, få lidt penge til eget forbrug. De penge brugte vi i kiosken hos " Slik- mutter ". Slik fik vi også, fra vores butik, men kun om fredagen.

Hvem handlede, lavede mad og gjorde rent ? Skulle du hjælpe til med noget derhjemme ? 

Min mor lavede " alt " i "privaten ", men havde hjælp af en " ung pige i huset ". Jeg kan huske 2 af dem, Sonja og Birthe. Min mor købte ind og lavede maden sammen med den unge pige. Der var me- get af lave. Vi var 4 børn, mor og far, en kommis og den unge pige, altså 8 prs. som spiste sammen. Det var en pligt at hjælpe til - mest for min bror Jørgen og mig. Det var altid i butikken. Senere hjalp mine to søstre også,-mest hos vores mor.

Er der forskel på, hvordan du og jeg blev op- draget ? Hvad er den største forskel ?

Alt var meget " i rammer " dengang. Alt var tids- bestemt og vi blev meget kontrolleret og hjalp me- get til i butikken, på lageret m.v. Vi havde mange pligter, og vi gjorde hvad der blev forlangt af os !      " Man tugter den man elsker ", siger et gammelt ordsprog. Opdragelsen, særlig for vi to drenge, var ret streng og altid med en eller anden straf, hvis vi gjorde noget forkert. Jeg tror det er den største forskel på vores og jeres opdragelse.



(Fortællingen fortsætter - se spalte 2-foroven :)









 

Spalte 2 :

Lignede vores køkken jeres ? Havde i vaskema-skine og opvaskemaskine ? 

Vi havde et stort og grimt gaskomfur (ombygget fra fast brændsel til gas) med 4 blus. Gasflaskerne stod i et rum bagved komfuret. Der lugtede altid lidt af gas i køkkenet. Ellers indrettet som et køkken i dag med køleskab m.v. Vi havde også et "spisekammer", som man i gamle dage kaldte " Fadeburet ". Opvaskema-skinen var nærmest ikke opfundet og vaskemaski- nen, også et gammelt skrummel, stod i " vaskerum-met " - (uden varme )- som var i lagerbygningen over gården. Vores mor var ikke særlig glad for den- ne placering. Og det forstår man godt.

Hvilke moderne opfindelser ville du ønske I  havde haft, da du var barn ?

Et moderne badeværelse med karbad og bruser, og en dybfryser, bl.a. til mine nyfangne fisk, men også en bil til brug for butikken og privat, så vi kunne op-leve lidt mere end Frederiks, bl.a. andre landsdele, familie og venner. 

Hvilken dag i ugen var den bedste ? Hvorfor ? 

SØNDAG var en dejlig dag, hvor hele familien var sammen, og hvor vi kunne slappe af. Havde vi gæs- ter var det mest lørdag aften, hvorimod familien kom om søndagen. Søndag morgen, fik vi altid nybagte rundstykker fra den lokale bager, med rigtigt smør, og ikke margarine, som vi brugte til hverdag.

Hvad var din livret da du var barn ?, og fik i den ofte ?

Jeg/vi elskede vores mors pandekager med syltetøj, men fik dem ikke så ofte, men også røde pølser, ket-chup og franskbrød, (vi havde ikke pølsebrød som i-dag. Frikadeller og makaroni i tomat og stegte flæs-keskiver var også livretter for mig,min bror og far. Pigerne (tøserne som vi sagde) + mor, kunne ikke lide det.

Hvad kunne du slet ikke lide at spise ? Gælder det også i dag ?

Det værste var OST, men også diverse indmad fra dyr. Det spiser jeg ej heller idag. Det kniber også med fårekød, men det går bedre idag, hvor jeg også har lært at spise leverpostej.

Hvad lavede I på almindelige hverdagsaftener ?

Mor strikkede og læste aviser, og far læste mest avi- ser og købmandsblade, eller lavede regnskab. Men begge hjalp også vi børn med lektierne. Vi var alle samlet i " den store stue ", det var det hyggeligste synes vi alle. Nogle gange spillede vi også kort eller et andet spil. Vores far elskede spil, bl.a Ludo. 

Havde I tit gæster ? Hvad fik I så at spise ?

Kom der gæster, blev der altid fint dækket op i spisestuen med stofdug, sølvbestik, fint porcelæn og fine glas, stearinlys og blomster. (Vores mor havde lært det som " Husjomfru " på et gods på Sjælland ). Maden var for det meste en okse ell. svinesteg med kartofler, grønsager og sauce, + det vigtigste, synes vi børn, en lækker dessert. Og så fandt far jo altid en " Superb vin" (sådan sagde han altid) til stegen, og til slut en dessert vin. Vi børn fik sodavand eller vand. Nogle gange drak de voksne også en øl.

Til slut kaffe og kage i " den fine stue " (dagligstuen) 

Var I nogensinde på restaurant eller cafe`?

Vi var nogle gange på Frederiks Kro når der var fest i byen. Borgerforeningen og Idrætsforeningen arran-gerede fester og forskellige sammenkomster og by-ens købmand var selvskrevet, også fordi han levere-de en del gevinster o.l. Så, vi børn var også med, men ikke så ofte. En sjælden gang spiste vi alle på kroen.

Er der noget du savner fra din barndoms hver-dagsliv ?

Det er svært at huske tilbage. Det er jo mange år der er gået siden jeg var barn. Men idag tænker jeg tilbage, med taknemmelighed, på den samhørighed vi havde i familien - det til trods for travlheden og de ret store krav der blev stillet til os børn. Vi fik lært at være aktive og lært hvad et ansvar betyder for den enkelte og for en familie. 

Måske kan jeg savne enkelthed, dermed mener jeg overskuelighed. Alt er mere kompliceret idag, synes jeg. 

Var du god til at fortælle vittigheder ? Var der en særlig vittighed eller historie, du elskede at fortælle ?

Nej, jeg var ikke særlig god til at fortælle, men der er dog et par stykker jeg kan huske :


     " Hvorfor er fisk generelt så grimme ?"

        Fordi de er nogle vandskabninger.


     " Hvad er det mindst talte sprog i verden ?"

       Tegnsprog.


     " Hvorfor skulle skyen i skole ?"

        Fordi den skulle lære at regne !


Hvordan fejrede i Jul ?

















Julen var en kæmpe & vigtig aktivitet for alle - for købmandsbutikken og dermed for os alle i famili- en. Butikken blev julepyntet med gran, kugler og hjerter, og butikken brugte papirsposer og indpak- ningspapir med nissemotiver(vi have ikkeplasticposer dengang) og vi havde små juletræer sat op på faca-den. De 2 store udstillingsvinduer blev pyntet med julevarer og i butikken solgte vi masser af julegodter som marcipan, slik, æbler og appelsiner + alt det an- det man brugte til jul.

Hvilke december-traditioner havde I ? Lavede I f.eks selv julepynt ? Har du gemt noget af det ?Bagte i småkager og lavede konfekt ?

Vores mor julehyggede altid med os, og vi lavede alle julepynt sammen og hun bagte, sammen med vore 2 søstre, en masse småkager, klejner og kager og hjalp os også med at lave konfekt. Hun var virke-lig god til at lave mad og til at bage og hun var rigtig glad når vi hjalp hende med at " blive juleklar." Den-gang lavede man selv det meste. 

Når vi havde lukket købmandsbutikken den 24/12, blev gulvet vasket og alle borde/diske og gulvet de-koreret/pyntet med appelsiner, æbler, pærer, figner, dadler, nødder m.v. og alt lys i hele butikken blev tændt og lyste hele aftenen, ja i alle juledagene. En stor ting for hele landsbyen. Og så var det endelig jul -også for købmandsfamilien.

Butikken var lukket, og også vores far havde fri, og vi gik alle i Frederiks Kirke til julegudstjeneste. Vores mormor var også med. Om eftermiddagen havde vi børn pyntet det store juletræ som stod i stuen, med det julepynt vi selv havde lavet, + noget fra sidste år. 

Når vi kom hjem fra kirken, spiste vi julemiddagen (and, flæskesteg, rødkål, kartofler, asier, rødbeder, sauce og som dessert fik vi ris a la mande, hvor den der fandt mandelen, fik en gave, og derefter dansede og sang vi omkring juletræet. Da vi var små, læste vores far også et juleeventyr for os, og så fik vi (en-delig) julegaver. Vi havde altid en dejlig og hyggelig juleaften, som vi glædede os til hvert år.

Hvor mange julegaver fik du - og hvad ønskede du dig allermest, da du var på min alder ?

Jeg fik julegaver fra mor og far og mine 3 søskende + fra min mormor. Jeg skrev altid en ønskeseddel og fik for det meste mine ønsker opfyldt. I flere år øn-skede jeg altid Märklin tog, men også værktøj, drengebøger (Jan-bøger) og ¨bløde pakker¨som jeg også fik, d.v.s. bukser, trøjer, huer, vanter, o.l. Meget var hjemmestrikket, men det var ikke i ¨høj kurs¨.

Havde du en julekalender ? Var der julekalen- der i fjernsynet ?

Vi fik altid vores egen julekalender og da vi blev gamle nok til at klippe og klistre/lime papir, lavede vi alle fire vores egen pakkekalender. Indholdet i pak-kerne var hemmelige, kun vores mor vidste hvad de indeholdt. Fjernsyn havde vi ikke dengang, men der var nogle udsendelser for børn i radioen. Det var ju-leeventyr og julemusik, men det gik vi ikke særlig meget op i.

Hvordan fejrede I nytårsaften ?

 


 













NYTÅRSAFTEN var en stor begivenhed for køb-  mandsbutikken, med et stort salg  af vin, øl og spi- ritus, m.m. + fyrværkeri, som vi også solgte. Det var et stort arbejde for alle, bl.a. med at bringe varer ud til kunderne, på budcyklen, og særlig ølkasserne af træ, med 50 stk. ølflasker i hver, var tunge for os drenge, som jo gratis leverede varer til kunderne, og kom der sne ell. var der glat og smattet føre så hav- de vi det ekstra svært med at køre på en stor/tung budcykel.

Men når vi havde fri, og butikken var lukket, spiste vi en stor nytårsmiddag. Det var altid kogt torsk med hvide kartofler og rødbeder. Til dessert for det meste en rombudding med kirsebærsauce. De voksne drak øl, ikke min mor og mormor som drak hvidvin, og vi børn fik sodavand, men kun 1 fl. til hver. Til desser- ten drak alle de voksne, også mor og mormor, port- vin. Derefter gik vi børn udenfor og fyrede "Nytårs-krudt" af, med "krudtpistoler", og små "lynkinesere". Kl. 12 var det en pligt at være hjemme og ønske hinanden et  Godt Nytår og udbringe en skål for det nye år. De voksne skålede altid i champagne.


Hvilke andre højtider fejrede I -hvordan ?










Som altid ved de forskellige højtider, kom arbejdet i købmandsbutikken i første række ! (Vi lever jo af vo-

res forretning, sagde min far altid, hvis vi syntes der var for meget arbejde til os).

Påsken var en stor aktivitet for os med et stort salg af forskellige fødevarer + Påskebryg (stærk øl) og spiritus og til børnene påskeæg, påskeharer, choko- lade, slik, m.v. Privat havde vi mange gange gæster til spisning. Menuen var fisk og somme tider lamme- steg, (som vi børn ikke kunne lide). Pinsen blev også fejret, men ikke så meget som Påsken.

Holdt I store familiefester ?

Familien blev kun sjældent samlet. Dog så vi hinan-

den ved barnedåb, konfirmationer, runde fødselsda- ge, bryllupper og begravelser. 

Igen var det købmandsbutikken som bestemte om vi havde tid og mulighed for at deltage. Vi havde åbent alle ugens dage, undtaget Søndag, og dengang hav-de vi ingen bil at køre i. 

Hvordan blev din konfirmation fejret ? Hvad fik du i konfirmationsgave ?

Som altid startede konfirmationen i kirken (Viborg Domkirke, den 15. Marts, 1959, og konfirmeret af Biskop Henning Høirup), hvor mor og far, mine søs- kende Jørgen, Anne-Marie og Kirsten var med, og dertil nogle fra den nærmeste familie + vores nabo Magda og Peder og deres søn Per og et eller flere par af mor og fars venner.

Efter kirken spiste vi middag derhjemme. Jeg fik bl.a. en flot ny cykel i gave - lige hvad jeg ønskede mig.

Lidt historie : jeg fik af Viborg Domkirke, foræret en lille sort salmebog med mit navn indgraveret i guld, og tekst fra Biskop H Høirup. Han skrev:

" Når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror at Gud opvakte Ham fra de døde, skal du blive frelst ". Rom.10,9.  

H. Høirup.























 (salmebogen har jeg endnu).


Hvordan blev du fejret på din fødselsdag ?

På selve dagen blev jeg vækket om morgenen af min mor og far og mine 3 søskende (meget tidligt-der var jo skolegang) med fødselsdagssangen " Idag er det Hennings fødselsdag" (jeg var altid vågen når de kom, men sov "rævesøvn"), og fik mine gaver. Var jeg i skolen, sang mine kammerater og læreren også fødselsdagssangen for mig. Jeg havde 1 stk. kage med til klasselæreren og kammeraterne. Om aftenen derhjemme. spiste vi alle min livret (margaroni med tomatsauce og stegt flæsk + sodavand). Nogle gan- ge var der også familie på besøg, men det var sjæl-

dent.

















Holdt du fest for dine venner-og hvad lavede I ?

Om eftermiddagen var mine søskende og nogle af kammeraterne inviteret til min fødselsdag med cacao /sodavand, lagkage, boller og slik. De havde alle en gave med til mig. Klassekammeraterne fra skolen i Viborg, som ikke boede i Frederiks, var ikke med, da det var for lang en køretur. Når vi havde spist, lege- de vi sammen, gerne udenfor, men for det meste var det for koldt i December måned. Men så blev vi inde og spillede kort, Ludo, eller hvad vi kunne finde på med vores legetøj.

Hvad er den bedste fødselsdagsgave, du nogen-sinde har fået ?

Det kan jeg ikke rigtig huske, men jeg ønskede mig altid Märklin tog, duer eller høns og da jeg blev stør-re kaniner, fiskestænger og redskaber til min koloni- have.

Hvilke af vores families traditioner er rigtig gamle? Har du selv fundet på en tradition ?

Jeg tror vore traditioner er og var som hos de fleste danske familier. FØDSELSDAG med flag, morgen-sang, gaver og et fødselsdagsbord med dejlig varm cacao/chokolade og boller med smør/Nutella. 

OG DOG : i vores familie spiste vi altid på restaurant når vi havde fødselsdag. Altid os fire alene på en re-staurant i Aarhus, i vores pæneste tøj, og altid det samme sted. Viking Bøfhus. Det var en hyggelig tradition som vi alle fire glædede os til.



(Fortællingen fortsætter - se spalte 3-foroven :)

 


                                                  

   

 

 

Spalte 3 :                                                                                              Spalte 4 :

JULEN med gran, lys og pynt, andesteg med brune og hvide kartofler og rødkål, + ris a la mande med mandler og mandelgave + et flot pyntet juletræ, med sang og dans, masser af julegaver, det er en dansk tradition som vi må værne om. Om eftermid-dagen før festen begynder, er det også en dejlig tradition at vi alle går til Gudstjeneste i Kirken.

Påsken med gule farver, bordpynt, påskeliljer, på-skeæg, påskekyllinger, påskelam, m.v. og Pinsen

med bordpynt og pinseliljer m.v. markerede vi og-

så,men gjorde ikke så meget ud af den.

Håber du, at vi vil føre traditionerne videre ?

Jeg er jo dansker, og er som de fleste danskere, glade for vores flag, (som faldt ned fra Himlen til os for mange hundrede år siden, siger sagnet). Flaget er en vigtig del af vores nationalitet, og det skal vi som det lille land/kongerige vi er, sætte pris på og bruge så meget som muligt, og dermed understre- ge vores særpræg. Vort land, Danmark, og vore mange forskellige nationale traditioner skal vi passe på og værne om.

Holdt familien ferie sammen - og hvor længe ?

Vi holdt aldrig ferie sammen som I gør. Købmands-butikken skulle passes, og de 1-2 ansatte skulle jo

have deres ferier. Det var en del af deres løn. 

Men vores mor og vi 4 børn, eller Jørgen og jeg alene, var nogle gange på 1-2 korte ferier hvert år, mest hos familien. Vi rejste med tog eller rutebil fra Frederiks. Vi havde ikke egen bil dengang.

Hvor gammel var du, da du første gang var i udlandet ?

Jeg var 10-12 år da jeg besøgte Vesttyskland (hed sådan efter krigen) sammen med vores lokale fod- boldklub (AIF : Alhedens Idrætsforening) hvor vi 

spillede fodbold mod flere hold i Bad Segedeberg. Vi var med i en turnering og privat indkvarteret. Det var en lørdag/søndag, og vi tabte. 











Kan du huske første gang, du var ude at flyve ? Hvor skulle du hen ?

At flyve som privatperson dengang var meget dyrt. Men bedstemor og jeg fløj med Sterling i en meget moderne Caravelle flyvemaskine fra Billund til Palma de Mallorca på en såkaldt "Griseferie" i 8 dage. Det var sagen den gang (1967) med sol på maven, fester og masser af øl og vin. Vi var kun 21 og 23 år. Bedstemor elskede fest og farver,men det var slut efter vi fik vores 2 børn.

Hvad er den bedste ferie, du nogensinde har været på ?

Jeg havde rigtig mange skønne ferier sammen med je-res bedstemor Anni, Morten og Henrik. Og nogle gange havde vi venner med. Vi elskede ferier i Italien. De fleste gange i Bibione i Norditalien, tæt ved Venedig. Vi kørte selv derned. Da Henrik og Morten var små med vores campingvogn på slæb, og senere boede vi på et af de utallige turisthoteller tæt ved stranden. 

Hvilket land drømte du om at opleve ?

Da jeg var barn drømte jeg om "de varme lande", altså sydpå, men også om Sverige, Norge, England og USA.